"Fældet af DNA og Slægtsforskning" - Martin Wittrup Enggaard
Tilmeld
Over 1000 drabssager er i nyere
tid blevet opklaret ved at kombinere dna-test og slægtsforskning. Dansk politi har nu fået
mulighed for at benytte genetisk slægtsforskning og slægtskabssøgning i deres
arbejde, og det kom på plads på baggrund af et borgerforslag stillet af en
række personer, som til daglig arbejder som drabsefterforskere. Slægtskabssøgning er, når en
mistænkts dna-profil søges i politiets nuværende dna-register, og hvis den
mistænkte har en nær slægtsrelation til en af dem, der allerede er i politiets
dna-register, så kommer resultatet ud, og efterforskerne kan indsnævre jagten
på gerningsmanden. Men hvad ledte egentlig op til
borgerforslaget? Hvordan kan det hjælpe politiets efterforskning? Og hvilken
regulering er trods alt nødvendig for at sikre en etisk forsvarlig brug af
værktøjet? Det og meget mere fortæller
drabsefterforsker ved Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard om på dette
spændende og højaktuelle foredrag. Han fortæller om sit arbejde med uopklarede
drabssager, hvordan det fik ham til at stille et borgerforslag som privatperson,
og hvad værktøjet kan betyde for både fremtidens og fortidens
drabsefterforskning. Og så fortæller han, hvordan
han hver dag ser ofrene for de uopklarede drabssager i øjnene, for aldrig at
stoppe jagten på deres morder.
Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) Ansat i Københavns
Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for
Personfarlig Kriminalitet med drabs-området, sagsstyring, DNA og ‘cold cases’
som speciale.
I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen “Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet”. Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og blev vedtaget af Folketinget den 18. april 2023.
Link til borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-11761
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24080
- Første møde:
- 11.03.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Almen
- DKK 160,00